16
Kunst & klima
AF Miriam Katz
Se ikke fremad, se dig omkring — Hvad kan man som kunstner kan gøre for at mindske CO2-aftrykket i sit kunstneriske arbejde? På det lavpraktiske plan er det jo helt oplagt at tænke på alle udenoms ting i forhold til værkproduktionen: Udelade brug af plastik, formindske transport, genbruge. Tænke over alt det, der handler om, hvordan man agerer i sin hverdag, også i forhold til sin kunst, på en bæredygtig måde. Behovet for at mindske klimabelastningen kan også igangsætte en gentænkning af, hvad ressourcer er, og hvordan de bruges. Jeg oplever, at klimakrisen allerede har ændret kunstneres materialefokus. Mange laver deres egne materialer, eller materialerne i sig selv bliver tema for det kunstneriske arbejde. Materialerne har mistet deres uskyld, kan man sige — man kan ikke længere bare være
ligeglad med, hvad man bruger, hvor det kommer fra, og hvor det efterfølgende skal hen. Begreber som new materialism og ’det antropocæne’ er jo dannet som en del af klimakrisen. — Hvordan påvirker klimahensynet din egen kunstneriske praksis? Uden at vide præcis, hvornår det startede, eller hvad, der har afstedkommet hvad, har overvejelser om klima og bæredygtighed fået stor betydning for min praksis. Et eksempel er, at jeg nu lægger stor vægt på at prioritere lokal produktion og lokal arbejdskraft frem for transport og indkøb af nye materialer. I mine kunstprojekter tænker jeg altid: Hvad har vi i forvejen på stedet? Mit motto for tiden er: ”Don’t look forward, look around”. Det er helt klart afstedkommet af behovet for at medtænke klima- og bæredygtighedshensyn i min kunst. Jeg forsøger også at bøje rammerne for mine kunstprojekter, så de giver mulighed for processer, der kan udfolde sig over lang tid. Og så de kan bygges op i en udveksling med stedet på stedet. Jeg indtænker vedligeholdelse
Bevidsthed om klima og bæredygtighed er de senere år blevet en stadig større del af billedkunstner Camilla Nørgårds kunstneriske praksis. Hun håber, klimakrisen vil tvinge kunstverdenen til at tage grundlæggende strukturer op til revision, f.eks. ressourcekrævende biennaler og hyppigt skiftende udstillinger: ”Gamle vaner og rutiner er ikke længere udtryk for ansvarlig adfærd,” siger hun.